Hermed endnu en fortælling fra perlerækken af fascinerende steder i
"Bassebjergs" umiddelbare nærhed. Jeg videregiver her nogle af de historier,
som jeg gennem årene har fået fortalt af andre, i håb om at det kan bidrage
til jer spejderes glæde ved at færdes i vores skov.
Når vi på turen når til dette sted, står vi omgivet af skovens store træer og
nyder dens stilhed. Men for nøjagtigt 60 år siden var det anderledes, helt
anderledes. På præcist dette sted, udspandt der sig et sandt drama. Det er
blevet sen aften sidst i april 1945 - tæt på midnat. Pludselig høres i det fjerne
den dybe brummen fra to tungtlastede og lavtflyvende firemotorers Lancaster
fly. Det sætter liv i den gruppe af modstandsfolk fra Nødebo og Hillerød, der
står her på pladsen. De har været på tæerne, siden radioen kl. 18:15
skrattede deres kodenavn: "Her er London ... hilsen til Lambert og Gregor".
Folkene tænder de fire store stavlygter og begynder at morse op i nattehimlen
" ¾ · · · ". Det varer ikke længe, før signaleringen gengældes af 32 hvide
faldskærme, der folder sig ud i nattemørket over de våbencontainere og
pakker, som englænderne nedkaster. Containerne indeholdt bl.a. geværer,
pistoler, ammunition og sprængstof nok til bevæbning af 200 mand. Nu skal
der arbejdes hurtigt. Alle containere skal skjules, så de ikke kan ses fra
skovstien - og så gælder det om at komme væk, i tilfælde af, at motorlarmen
har hidkaldt nysgerrige. Der er landet meget materiel denne aften, flere tons,
så det er umuligt at få det fjernet med det samme. Der arbejdes hårdt, så
allerede kl. 4-5 om morgenen kan folkene cykle hjemad. Det er svært her i
2005 blandt høje graner, at forestille sig, at man står midt i en
nedkastningsplads - men dengang var træerne ganske små, kun 3-4 år
gamle.
Næste dag kom opsamlingsholdet på 18 mand og startede udpakning og
omlastning. Våben skulle fordeles og de tømte containere skulle sænkes i
vandhuller. Pludselig lyder råbet: "Tyskerne kommer" og 100 politi soldater
vrimler frem fra Kagerup ad Søndre Skovportevej. Pladsen overdækkes med
salver fra to maskingeværer, rifler og geværgranater. Danskerne svarer igen
med deres maskinpistoler, men må skyndsomst tage flugten med projektiler
pibende om ørerne. De spæner mod nord, kommer i dækning bag skråningen
og den tætte underskov. To mand slap gennem tyskernes rækker og flygtede
mod Hillerød. Fire bliver taget til fange mens de 12 øvrige flygter videre mod
Esrum sø. Ved et rent held, ligger der her to robåde med årer - de sættes i
vandet, og der trækkes godt til i årerne inden bredden ved Danstrup Hegn
bliver nået. Mirakuløst slap alle danske med livet i behold. To tyskere faldt.
Efter krigen blev der rejst et mindesmærke "Kulsvierstenen" med inskription
21. april 1945. Den står netop på det sted, hvor danskerne kom under
beskydning. Ved stenen blev der lagt nogle containere, som der endnu for 10
år siden var større rester af. Tidens tand har nu fjernet det meste, kun de
stærke jernbeslag er i dag tilbage. Stenen har navn efter modstandsstyrken "
Kulsvierbataljonen". Den er let at finde, da en lille skovvej fører dertil fra
Skovportevejen - men se nu, om i også kan finde den meget mindre
"Morsesten", på bakketoppen 80 m længere mod SSV. Netop på denne sten
sad den kendte modstandsleder Elith Truelsen med sin pejlesender og
dirigerede flyene på vej over Sjælland. I stenen er det morsebogstavet " ¾ · ·
· ", indhugget, som han signalerede til flyene - og det kender i vel alle ? Samt
en pil i den retning hvorfra flyene kom. I alt gennemførte Royal Airforce otte
nedkastninger på denne plads.
De fleste containere i skoven er nu bjerget fra søer og vandhuller. Men nogle findes nok endnu. For blot 20 år siden blev nogle fundet i Lille Gribsø. De blev hevet op, og den iltfattige mosebund havde bevaret flere så godt, at de nu er at finde på Frihedsmuseet i København. Men skovbunden omkring modtagepladsen indeholder stadig projektiler og granatsplinter der vidner om slaget i Grib Skov !
God jagt
Ole
