Lørdag i september afholdes vores årlige bål-aften.
Bålaften er for hele Grib Skov Trops medlemmer, familie og venner. Dagen vil stå på spændende og sjove aktiviteter, og om aftenen vil der som altid være en dejlig middag efterfulgt af lejrbål. Ved lejrbålet vil der være underholdning og præmieoverrækkelse. Mad og drikke kan købes til rimelige priser. Husk varmt tøj og tæpper til aftenen.
Der bydes også i år på en række spændende aktiviteter, som alle kan deltage i:
Troppens åbne O-løbs mesterskab, hvor man kan deltage som øvet, uøvet, familie eller enkeltvis. Trops- og Klanmesterskab afvikles med præmier til vinderne. Starten går fra Bassebjerg.
Troppens åbne langbuemesterskab Spejdere, søskende, forældre og andre med interesse kan skyde med langbue. Det årlige langbuemesterskab i klasser for ulve, stifindere, spejdere, pionerer og rovere afvikles med flotte præmier.
Tilmelding er ikke nødvendig.