Grib Skov Trop

Konditoriet

Grib Skov Trop har siden 1991 hvert år haft et konditori på Hillerød Kræmmermarked.
Konditoriet er nu en integreret del af Kræmmermarkedet og er let genkendelig, med det store runde cirkustelt og den flotte runde salgsdisk.

Konditoriet på Hillerød Kræmmermarked 2018

Kære alle med tilknytning til Grib Skov Trop,

Grib Skov Trop driver Konditoriet på Hillerød Kræmmermarked, der i år finder sted 30. august - 2. september.

På Konditoriet er der brug for hjælp til salg, kagepyntning, osv., men også til kagebagning forinden.


Man kan læse mere om Konditoriet her: 

http://www.gribskovtrop.dk/arrangementer/konditoriet/

Man kan melde sig til vagter og kagebagning her: 

https://gribskovtrop.gulspejder.dk/event/filter/2


Konditoriet er en af vores faste indtægtskilder.
Desværre lukker Hillerød Kræmmermarked efter 2018. Så hvis du har en god ide til hvad Grib Skov Trop skal tjene penge på i fremtiden, så giv endelig besked til en af lederne eller gruppestyrelsen.
 

Med venlig hilsen

Jørgen Andersen

Konditori koordinator

I år kan vi fejre 28 års fødselsdag. Det første år var i 1991, og vi havde kun et telt og nogle gamle borde som buffet. Køkkenet var nogle presenninger der blev slået op bagved teltet, hvor vi vaskede op i en lille plastikbalje, med vand varmet på gasblus. Kager og lagkager tilberedte vi på vaklende arbejdsborde. 

Det gik fantastisk godt i 1991. Vi fik et overskud på 30.000 kr., og det var mange penge dengang for en lille nystartet spejdergruppe. Der var kun én spejderpatrulje dengang og den holdt til i den skurvogn, der i mange år stod på grunden og nu er delvis pensioneret og står på Sofienborg. Overskuddet fra Konditoriet var bl. a medvirkende til, at vi turde påbegynde det enorme bjælkebyggeri. 

 

I 1991 var byggeriet på Bassebjerg ikke begyndt endnu, men spejdergrunden var allerede købt i 1989. Uden indtægterne fra Konditoriet var Bassebjerg nok ikke blevet bygget i sit nuværende form, men et meget mindre fabriksfremstillet træhus havde så udgjort rammerne for Grib Skov Trop. Heldigvis blev det ikke sådan. Bassebjerg blev kåret til årets hus i Hillerød kommune i 2010.

 

Men vi hviler ikke på laurbærrene. Indtægterne fra Konditoriet er fortsat en del af fundamentet for at vore børn og voksne kan opholde sig i så fantastiske omgivelser som Bassebjerg udgør.

At få et arrangement at denne størrelse til at fungere kræver et stort forarbejde af Kræmmermarkedsudvalget og et stort arbejde af alle de spejdere, spejderledere, forældre og hjælpere der er med i løbet af de fire dage. Uden hjælp fra så mange hænder, kunne dette arrangement ikke lade sig gøre.