Hermed endnu en fortælling fra perlerækken af fascinerende steder i
"Bassebjergs" umiddelbare nærhed. Jeg videregiver her nogle af de historier,
som jeg gennem årene har fået fortalt af andre, i håb om at det kan bidrage
til jer spejderes glæde ved at færdes i vores skov.
De fleste synes nok, at klangen fra klokken i Nødebo Kirke er hyggelig - men
ikke alle! Kullemanden kaldes den trold der bor på Kullen, han hader lyden af
kirkeklokker. For mange år siden blev han så arrig, at han brækkede hele
klippeblokke af Kullen og kastede dem mod Nødebo Kirke for at stoppe
klokkeklangen. Det første kast blev for kort, og stenen slog ned tæt på det
sted, hvor nu skovskolen ligger. Det næste kast gik vest om kirken med
nedslag ved Lille Gribsø. Den tredje fløj over kirken og landede ved Egelund.
Da det fjerde kast ikke nåede længere end til "Tumlingevang", opgav han sit
forehavende. Derfor kan vi stadig den dag i dag nyde klokke klangen og
tilmed beundre klippestykkerne. Imponerende er de, og bestemt et besøg
værd - prøv om du kan finde frem til dem! Den flotteste og måske den
største er den 4 m lange "Skallerød Smørsten". Du skal blot 30 m væk fra
skovstien for at finde den placeret på en sydvendt bakkeskråning kun 300 m
fra Lille Gribsø. Skovstien er den, du fra "Rødpælsstjernen" møder fra syd,
når du ad "Eliasvej" har passeret Lille Gribsø. En flot facon har Smørstenen,
der rejser sig i en høj ryg mod nord mens sydenden er lav og flad - et
offerbord kan man forestille sig. Den anden sten er lettere at finde.
"Smørstenen" er en tre meter høj glatskuet granitblok med skovvejen
"Smørstensvej" passerende lige forbi, 150m nord for Søndre Skovportevej.
Den tredje er lige så let at lokalisere. Følg blot skovvejen der starter et par
hundrede meter vest for Egelund. Ser du nærmere efter, så kan du i denne
stens sydvestlige hjørne se fire fordybninger af Kullemandens fingre. Den
sidste, "Pengestenen" er svær at finde, til gengæld er den en søgen værd, da
du i den kan se mærker af Kullemandens arme og tænder. Den findes et par
hundrede meter vest for "Midtlinien" i Tumlinge Vang. Følg femte skovvej
mod vest, efter passage af "Nordre Skovportevej" Navnet kommer måske af
rygtet om, at der under stenen er begravet en skat - nok én af dem "Mor
Grib" har samlet! Om det blot er løse rygter vides ej, men vist er det, at der
med mellemrum kan ses gravespor omkring stenen fra håbefulde
skattejægere.
Det underlige navn " Smørsten" har undret mange, så derfor findes mange
forklaringer. Et siger, at stenen vender sig, når den lugter nykærnet smør.
En omskrivning af et udbredt vandresagn, da der kendes 70 sten i Danmark,
der berettedes at vende sig ved lugten af nybagt brød. En anden forklaring
er, at man tidligere ofrede smør til stenen. En turistbrochure fortæller, at
man i gamle dage lagde en smørklat på stenen. Når den smeltede viste man,
at det var forårsjævndøgn. Andre, beretter at navnet skyldes faconen, der
minder om de trekantede sten man i gamle dage brugte i smørkærner. Men,
hvor fantasifuldt det end måtte lyde, så er det nu sådan med
stednavneforskning, at som regel den korteste og mindst farverige forklaring
er den oprindelige. Se, smør findes i ældre litteratur i to betydninger. Den
ene som fed, som smøragre = de fede agre. Den anden betydning er om
trolddom. Da jorden omkring Nødebo er alt andet en fed og frugtbar, betyder
Smørsten derfor trolddomssten. Og trolddommen er fascinationen af disse
store sten, der ligger nærmest helt fejlplacerede i det bløde kuperede Grib
Skov. Man fascineres ved tanken om, at det måske er selve grundfjeldet, der
her sprænger sig gennem jordskorpen. Denne oplevelse får man ved
"Skallerød Smørsten" og tidligere også ved "Smørstenen". Kun den øverste
halvdel lå blotlagt i årtusinder, men en efterårsdag i 1983 blev stenen gravet
fri af skovfolk, der ville have vished for, hvor stor stenen var. Det fik de, -
men hermed forsvandt mystikken desværre også. Så, lad os håbe, at andre
vil tildække den igen, så flere i fremtiden kan få lov af fascineres.
God Jagt
Ole
