I løbet af de sidste måneder er der gået meget tid med at planlægge Gillastugan-turen. I år er det sket i samarbejde med pionerer og ledere fra de andre troppe i Nordsjælland, hvilket har været med til at styrke samarbejdet på tværs af grupperne. Det har været en god proces som vi håber ender ud i en fed tur! Tak til alle der deltog i arbejdet. Snart går vi foråret i møde og det giver mulighed for at begynde på nye projekter. Som pionerer er læring stadig en vigtig del af det at være spejder. Derfor arbejder vi løbende på forskelige projekter for at forbedre vores færdigheder og få nye. F.eks. er der i øjeblikket flere der er i gang med at lave skafter til gamle øksehoveder så de kan få nyt liv. I marts ligger spejdernes forårstur, der i år går til Ree Safaripark hvor de skal på Ranger Challenge med deltagere fra andre korps. Pionerer og lederen er også velkomne som hjælpere på løbet. I slutningen af april ligger Wagadugo hvor vi som altid klæder os ud i bedste 30’er stil og er med til at give spejderne et brag af en tur.
Under åben himmel!
Martin
Grib Skov Trop har en pionerpatrulje der består af de ældre spejdere. Vi mødes fast hver tirsdag, udover vi også tager på tur og hjælper til i gruppen og troppen.