Dette er skrevet før Grib Skov Trops tur til Skotland sommeren 2003, men er stadig meget aktuel. Artiklen har være bragt i Knasten i foråret 2003.
Sidste gang i Knasten skrev jeg lidt om udstyr til spejderliv og friluftsliv. Det er især vigtigt at have udstyret i orden, når man skal på en længerevarende
tur, hvor man er væk fra civilisationen. Dette lille indlæg handler om turplanlægning, madplaner(energibehov), fællesudstyr og mere praktisk planlægning af en vandretur, som jeg sidste gang lovede at skrive lidt om.
På vores tur til Skotland, skal vi på et par dages vandring i det skotske højland. For at få en god vandretur er det vigtigt at være godt forberedt og dette indebærer en del forskellige punkter. En god forberedelse indebærer, at man bestemmer sig for sin rute før man tager afsted og denne rute holder man sig til. Ved planlægningen af dagsmarcherne skal man se på sin fysiske kunnen og hvor meget man skal bære på.
Ruteplanlægning
Ved planlægning af sin rute skal man være opmærksom på en del faktorer. Hvor langt er man interesseret i at gå? Skal man benytte afmærkede lejrpladser? Er der vejrfaktorer der spiller ind? Sikkerhed? Der er meget forskel om man f.eks. vandrer på afmærkede ruter i Sverige, i det Tibetanske højfjeld, i lavineudsatte områder i Schweiz eller som vi skal i
Skotland. Ruten som spejderne skal vandre i Skotland er en afmærket rute, hvor vi skal gå fra lejr til lejr. Dette gør at vi helt nøjagtigt ved, hvor langt vi skal gå pr. dag og at ruten er afprøvet utallige gange før os. Ruten går ligeledes ikke langt fra bebyggelse.
Uden mad og drikke.....
Når man snakker om mad på en vandretur er der mange aspekter i det. Det vigtigste er, at man får dækket sit dagsbehov af energi, hvilket svinger efter vægt, køn og hvilken fysisk aktivitet der udøves. Der findes utallige mere eller mindre videnskabelige udregningstabeller for hvad ens dagsbehov er, men dem skal man ikke stole blindt på. Kvinder har et energibehov på 6-8.000 kJ om dagen, mens mænd ligger højere med 8-10.000 kJ. Hvis det er en hård krævende tur, kan det samlede energiforbrug sagtens stige til mellem 12-25.000 kJ. Derudover er det vigtigt, når man skal være fysisk aktiv, at få en alsidig kost, så ens behov for næringstoffer; proteiner, kulhydrater og fedt er dækket, (En god fordeling på tur er 15,60,20) Desuden er det vigtigt at man får nok mineraler og vitaminer. Endelig er der en social og psykisk faktor der gør sig gældende. Det er godt at kunne spise, hvis man føler at "vejen er lidt lang". Morgenmaden er meget vigtig. Havregrød har et stort vandindhold og skaber lidt en kunstig mæthedsfornemmelse. Tilgengæld er grød kogt på mysli fint. Her får man masser af energi. Til frokost er "overlevelsesboller" eller "vandreboller" godt at spise. Det er højenergibrød, med masser af fedt, nødder, mysli osv. Dette kan suppleres med nødde- og figenpålæg, syltetøj og spegepølse. Til aftensmaden er ris, pasta, bulgur og lign. det bedste at spise. Det har et
lavt vandindhold, et stort energiindhold og lang holdbarhed. Saucen kan bestå af færdigretter men disse er ofte ret dyre. Faktisk kan man i stedet selv lave sine færdigretter hjemmefra, ved at tørre grøntsager i ovnen. Ellers kan man have forskelligt kød med, hvis det er røget, tørt eller er vacuumpakket har det en forholdsvis lang holdbarhed. Dåsemad er ikke godt, for så skal man slæbe på unødig vægt. Derudover skal man have nogle små mellemmåltider og her er sund slik godt. Man kan godt blive tørstig af chokolade, hvor de dyrere energibarer kan anbefales. (Det plejer dog ikke være et problem at spejderne har for lidt slik med når vi er på tur....)
Endelig skal man huske at forkæle sig selv. Selv om kaffe rent energimæssigt er meningsløst at bære på, er det for nogle af os en nødvendighed, hvis vi overhovedet skal komme op om morgenen. Det er også fantastisk at overraske med en lækker ret den sidste aften på turen, eller hvis en har fødselsdag, så står fremtrylles der pludselig en hofret efterfulgt af lagkage og cacao. Til sidst og ikke mindst, så er det ekstremt vigtigt at få masser af væske. Væskemangel er den hyppigste årsag til at man går død. Rent vand kan godt
"rende lige gennem en", så derfor er det godt at blande lidt sukkeropløsning eller energidrik i. Saft og sodavand er ikke godt. Derfor er en drikkedunk meget vigtig.
På vandreturen i Skotland planlægger vi rent praktisk inden vi starter hvad vi vil spise. Derefter skal maden fordeles ud på os alle sammen, således at dem med mest overskud bærer mest og bærer det der skal spises sidst på ugen. Vi skal også bære vores kogegrej og vores brændstof og i denne sammenhæng er det godt at tænke på at maden har en kort forberedelsestid, så der bruges lidt brændstof.
Udstyr
I sidste udgave skrev jeg om det personlige udstyr, men for at kunne gennemføre en vandretur, er der også brug for fælles udstyr. På vandretur kan vi ikke slæbe vores store tunge patruljetelte med, men vi bruger letvægtstelte. Der findes et utal af producenter og typer. Det vigtigste er at teltet er let og kan holde regnen ude. Når man køber de rigtigt dyre
telte, er de ofte designet til store vindstyrker på en bjergskråning og dette er ofte alt for overdimensioneret til almindelige vandreture. Dog er billige telte (festivaltelte) fra Silvan og lign. ikke troværdige, da syninger kan gå, pløkke og stænger bukker osv. De kan ved voldsom regn ikke holde tætte.
Når der skal laves mad anvendes kogeudstyr, da man ikke altid kan være sikker på at kunne tænde bål. Trangia er en gammel klassiker (spritbrænder), er driftsikker og let at arbejde med. Problemet med Trangia er at den, især ved kolde temperaturer, kræver meget brændstof, da sprit har lav brændværdi. Ved vinterture anvendes gasbrændere, men den skal kunne brænde på flydende gas. Hvis man rejser ud i den store verden kan en benzinbrænder anbefales, da den brænder på nærmest hvad som helst. Vi skal på Skotlandsturen lave mad til mange hver aften, så det kræver god planlægning af især dosering af brændstof og fordeling af brændere.
Småting og blandet godt
Når man er i fjeldet, skal man være forberedt på alle de små ting, der kan ske. Man skal selvfølgelig have en førstehjælpskasse med. Dog er den almindeligste skade, der sker på vandreture nok vabler, og her er Compeed en fantastisk opfindelse. Dette hører dog til personligt grej og er et must!!
Man skal have værktøj med, så man kan reparere sine ting. Hvis ens pandelampe mister en skrue, eller bæreselen på rygsækken knækker, sålen ryger af støvlen osv. Mange reparationer kan dog klares med en Lethermann, nål og tråd og lidt snilde. Gafatape er genialt og man kan reparere næsten alt med dette. For at spare vægt kan det rulles op på f.eks en drikkedunk. Når man går i fjeldet skal man have kompas med, og man skal kunne bruge det.
Vi har ligeledes GPS med, men i på turen til Skotland, er det mest legetøj, da vi går på afmærkede ruter. Med en GPS kan man via satellitforbindelse altid finde ud af, hvor man er i verden. Dette er f.eks. en hjælp, når man vandrer i Grønland. Her er der en misvisning på 30°, så man vandrer ofte efter signaturer. Nu kan man et par gange om dagen tjekke sin position.
Til sidst vil jeg minde om, at man husker kamera, så man kan forevige alle de skønne oplevelser man får når man er på vandretur.
Dette var lidt om planlægningen af en vandretur. Der er masser at fortælle om endnu, men jeg har desværre ikke fået mere plads af redaktøren. Som jeg også skrev sidst, kan dette måske virke overvældende på nogle, mens der for andre ikke er meget nyt i det. Jeg vil dog endelig sige, at det ikke skal gøres til en større videnskab en det er, man skal bare kaste sig ud idet. Erfaringen viser dog, at de bedste ture kommer, når der er en god planlægning bag dem.
Jens
